Seneste nyt for MIX Abonnenter

MIX Profil
(FEJLEN ER RETTET) Lige nu fejler knappen ‘MIX Profil’ i menuen. Skriv i stedet for mit.dansksang.dk i browseren og husk at anvende det brugernavn/password, som hører til abonnementet. Vi sørger for fejlen bliver rettet hurtigst muligt.
(26. juli 2024)

Bogpakken
Tak for al jeres interesse for valg af vores bøger her i bogpakken 24. Vi kan også se, at flere end tidligere benytter sangbanken - det er vi glade for. Vi er allerede i gang med nye spændende bogmaterialer til musikundervisningen til bogpakken 25. Havde du tekniske problemer med at vælge bøger eller er der særlige materialer du savner, så giv os meget gerne besked. Skriv til admin@dansksang.dk
(2. maj 2024)

Valg af bøger
Så er det tid til at vælge de fire abonnementsbøger. Abonnenter kan vælge bøger helt frem til 1. maj, men vælges bøgerne inden 25. april, så medsender forlaget et gratis eksemplar af ‘Morgensangbogen – til hele dagen'.
(3. april 2024)

Hvor er sangbanken?
Vi har lagt et forhåbentlig inspirerende nyhedsfeed ind i toppen her på forsiden. Hvis du plejer at klikke på ikonet for hurtigt at komme til sangbanken, så fortvivl ikke. Du finder sangbanken via menuen til venstre eller øverste venstre hjørne på mindre enheder. Du kan også indtil videre klikke her - Gå til sangbanken
(26. sep. 2023)

MIX bliver helårligt
Efter nøje overvejelser har vi gjort abonnementet helårligt til samme pris, som abonnenter har betalt pr. halve år. I opkræves derfor først abonnementspris igen til april. Til gengæld må I undvære bogpakken om vinteren - brug evt. de sparede penge på at anvende abonnementets fordelagtige rabatordninger. Alle abonnementsfordelene, herunder rabat på hele bagkataloget af bøger, gælder selvfølgelig hele året. 
Læs mere om ændringerne.
(1. august 2023)

850 i sangbanken
Vi har nu mere end 850 sange i sangbanken – og vi fortsætter! Alle sangene fra Dansk Sang 500 findes også i sangbanken, så I kan variere undervisningen, som det nu passer til jer. Der kan være enkelte udfald grundet udfordringer med rettigheder til sangbanken, men det er meget få.
(23. juni 2023)

Forudvalgte bøger
Forlaget påbegynder nu udsendelsen af forudvalgte bøger til de abonnenter, som ikke har valgt abonnementsbøger. Vi er glade for, at så mange har valgt vores nye sangbog denne gang.
(6. juni 2023)

Krav om personoplysninger
I forbindelse med valg af bøger har en del de seneste dage oplevet krav om indtastning af personoplysninger, som bremsede processen, fordi disse indtastninger først skulle godkendes i sekretariatet. Problemet opstod grundet nyt krav om mobiltlf. fra en underleverandør. Fejlen er nu rettet, så man ikke behøver at indtaste fornyede personoplysninger. Vi beklager ulejligheden. Kontakt os endelig, hvis noget driller. 
(11. maj 2023)

Dansk Sang 500
Ny udgave af sangbogen ‘Dansk Sang MAX’ er udkommet og alle sangene er på vej ind i sangbanken i løbet af de nærmeste uger. 
Læs mere om Dansk Sang 500
(1. maj 2023)

Ny visning af sangtekster
Har du set vores nye visning af sangtekster i sangbanken? Det bliver langt lettere at vise teksterne direkte på væggen. Inden længe vil alle sangene være konverteret - tjek det ud på fx ‘Kom, Maj, du søde, milde’. Skift slide med piletasterne. 
(25. april 2023)